Flamenco Vivo

Cantes de ída y vuelta - Spanien-Sydamerika tur/retur

Af Susanne Sara Nyegaard

 

Cantes de ída y vuelta er en fælles betegnelse for de flamenkiserede stilarter, der er kommet ind i flamencoen fra de spansk-sydamerikanske musiktraditioner. Som i mange andre tilfælde er historien ikke så enkel, så her er historien om en musikalsk rejse over Atlanterhavet.
Cantes de ída y vuelta betyder egentlig tur-retur-sange. Det er stilarter med spanske rødder, blandet med lokal folklore i de spanske kolonier i Sydamerika og Caribien og derefter kommet tilbage til moderlandet med hjemvendte rejsende, f.eks. søfolk.
Sangene besidder ingen af flamencoens traditionelle karakteristika, hverken i indhold eller form, og i flamencoen har disse stilarter derfor haft en forkætret historie og i mange år ført en upåagtet tilværelse; men i al deres banalitet ER de nu meget søde, og for omkring 100 år siden var det helt anderledes.

I sine velmagtsdage var Spanien et imperium med kolonier flere steder i verden - de fleste dog på det syd- og mellemamerikanske kontinent. Historien om det katolske kongepar Fernando og Isabella, der sendte Christoffer Colombus ud for at finde søvejen til Indien er velkendt. Colombus sejlede med sine 3 skibe ud gennem Guadalquivir-floden fra byen Palos de la Frontera i nærheden af Huelva - altså i Andalusien. I 1492 ankom han - ikke til Indien, men til en af øerne i det nuværende Bahamas. I oktober når flåden frem til Cuba, og siden har spanierne og i mere beskedent omfang også portugiserne sat deres tydelige præg på Sydamerikas historie, politiske forhold og kultur - desværre ikke altid lige heldigt!
Colombus' skibe har givet været bemandet med masser af andalusiske søfolk, så allerede fra spaniernes tidlige historie i Sydamerika har der været en forbindelse, som stadig spores i det sydamerikansk-spanske sprog.
Efter Columbus' rejse til den ny verden begyndte rigdommene at strømme til Spanien og landet blomstrede. - At konsekvenserne af spaniernes ankomst var barskere end barsk for de oprindelige folk lader vi ude af historien i denne sammenhæng!

Sydamerika blev koloniseret og beboet af spaniere i alle samfundslag fra højtstående hertuger, handelsfolk, bønder, til arbejdere, tjenestefolk og straffefanger, og der opstod egentlige spanske byer med spanske traditioner inden for hele samfundets opbygning og funktioner fra jura og administration til kultur og selskabsliv. Igennem århundrederne som verdensmagt har der været en livlig trafik frem og tilbage mellem moderlandet og de sydamerikanske kolonier, og ligesom ved enhver anden udvandring nåede også hjemlandets vemodige sange og musikalske modefænomener frem til de fjerne kolonier med de nye indvandrere og rejsende. Guldalderen som overmåde rig kolonimagt varede ca. et århundrede, hvorefter det gik ned ad bakke. I 1898 mistede Spanien sine sidste oversøiske kolonier: Cuba, Puerto Rico og Filippinerne - et knæk for den stolte, spanske selvfølelse - og de drømmende, musikalske stemninger blev dermed endnu en version i kærlighedens og længslernes tekstunivers.

Ligesom det er sket i andre lande og samfund "sivede" overklassens musikformer ned gennem de lavere sociale lag og forandrede karakter undervejs, bl.a. via en påvirkning fra musiktraditioner og kulturelle stemninger i koloniområderne. Der udviklede sig nye musikalske udtryk og former som variationer af både folkelige og højkulturelle musikstykker og sange, som igen vendte tilbage til Spanien og dér fik betegnelsen cantes de ída y vuelta. Udviklingen havde i løbet af 1800-tallet skabt nye stilarter, som især i slutningen af 1800-tallet og især første halvdel af 1900-tallet blev umådeligt populære, sammenfaldende med opera flamenca-perioden, hvor mange folkloristiske stilarter vandt indpas på de forskellige spillesteder, koncertsale og syngecaféer.
Det var stjernerne fra den tid, der introducerede de sydamerikanske stemninger på de spanske sceners repertoire: Pepe Marchena, Pepe Pinto (gift med La Niña de los Peines), Manuel Vallejo, Juan Breva, Pastora Pavón "La Niña de los Peines, Juan Valderrama og mange andre populære sangere fra den tid.

Musikken er typisk blødere end de fleste af flamencoens oprindelige udtryk i mere "begribelige" 3/4 eller 4/4 rytmer. Teksterne er enkle og sødmefulde, "tilbagelænede" og til tider banale og sentimentale og handler ofte om dagliglivet og kærligheden. I flere sange synges der om kinesere; det skyldes at kinesere i vidt omfang blev importeret brugt som arbejdere til en lang række opgaver ligesom i Nordamerika, bl.a. jernbaneanlæg og byggeri samt i husholdningerne som tyende. Hvis de danses, er dansene livlige, yndefulde og sensuelle, og guitarspillet melodisk, let, legende og indsmigrende. Sologuitar er ikke typisk inden for denne genre; men bl.a. har Paco de Lucía og hans bror Ramón de Algeciras indspillet en hel plade med "to flamenco-guitarer i Latinamerika".

Stilarterne inden for denne særlige gren på det store flamenco-træ er colombianas, guajíras, milongas, rumbas og vidalitas.

Colombianas tilskrives Pepe Marchena med inspiration fra sydamerikanske folkemusikformer - d.v.s. ikke én bestemt stilart. Blandt andre kendte colombiana-fortolkere er José Tejada Martín, Ramón Montoya og per excellence La Niña de La Puebla - fra vore dage Jarrito, Tina Pavón og især Ana Reverte. På dansegulvet ses ikke mange colombianas.; men når det sker er det ofte i en større show-opsætning sammen med en masse piger i flæse- og flødeskumskjoler med reminisenser af det typiske sydamerikanske tørklæde om håret og små flettede siv-vifter. Både stemningen og udtrykket i dansen er en "sammensmeltning" mellem guajíras og tangos - en let og flydende 4/4 med lidt melankolske kærlighedstekster.

Guajíro/a er den cubansk-spanske betegnelse for en "hvid" bonde(pige) på Cuba, og guajíras er således sange fra den creolsk-cubanske musiktradition med tekster, der tit handler om livet i hovedstaden Havana. Guajíras er f.eks. blevet sunget af Juan Valderrama og Pericón de Cadiz, men også nutidige sangere så forskellige som Luís de Córdoba, José Menese og Pepe de Lucía har taget udfordringen op med guajíra'en.
Guajíras er den eneste stilart, der benytter "el decimo", d.v.s. et ti-linjet versemål. Den fortolkes i reglen i en blød, bulería-feeling eller en mere regelret valsebetoning.- På musiksiden har Paco de Lucía leveret en vidunderlig version, og på dansefronten har den fået form af dansere fra tradionelle udøvere som den yndefylde Meme Reina og mere klassisk-påvirkede Marche Esmeralda til moderne performere som Israel Galán. Dansen stammer som mange andre af de folkelige stilarter i flamenco-repertoiret fra begyndelsen af 1900-tallet; den danses kun af kvinder og kendetegnes ved sin vekslen mellem feminine bevægelser, bløde trinmarkeringer og ofte brug af en stor vifte (pericón) som rekvisit. Ud over rumbas er guajíra'en vel den mest kendte og udbredte af ída y vuelta-stilarterne.

Milongas kommer fra argentinsk-spansk hverdagsprog og betegner oprindeligt et populært møde- og dansested; den bygger på argentinske stilarter fra Río de La Plata-regionen, til tider fortolket i 4/4 tangos-compás - andre gange sunget i andre rytmer. Milongas blev introduceret af sangere som Pepa Oro, Manuel Vallejo (modtager af sangens gyldne nøgle) og Manuel Escacena. I vor tid har sangere som Pepe Aznalcollar, Luís de Códoba og José el de la Tomasa taget stilarten op igen. På dansefronten kendes milongas ikke i flamenco-sammenhæng, men derimod som en hurtig og mere "vulgær" pardans fra det oprindelige argentinske univers med tangos og milongas på byernes knejper.

Vidalitas er opstået som en variation af argentinske bondesange. Navnet er en blanding af spansk "vida" (liv) og indiansk quechua-sprog; sangene er langsomme som regel med melankolske tekster om kærlighed og længsel. Manuel Escasena var den tids sanger, der populariserede vidalita'en; den høres nu kun sjældent - bl.a. fortolket af Luís de Córdoba og Maite Martín.

Ud over disse er der habaneras eller punto cubano, d.v.s. også cubanske sange fra landområderne på Cuba. De er langsomme, indfølende tekster i tangos-compás om livet og lykken i Havana eller længselsfulde sange med gamle minder om det spanske moderland.

Rumba'en - nok den mest kendte her i Danmark - er langt mere rytmisk betonet med tempo og tromme-feeling fra de afrikanske slavers musik - og dermed overordentligt dansable; den stammer fra den cubanske musik- og dansetradition og er blevet "transformeret" i retning af en mere tango-agtig fornemmelse af sangere som Bernardo el de los Lobitos og Pepe de la Matrona. Rumbas kan være alt fra stilfærdigt bedrøvelige til fest & farver, men er som regel glade og sjove - præget af fuld fart ud over stepperne.
Super-rumbero'en over alle rumba-sangere er Chano Lobato, der bruger flere af de originale cubanske tekster - og han er virkelig én, der forstår at trykke en rumba af! Ud over gode gamle Chano er der en guds velsignelse af begavede rumba-sangere lige fra El Pescaillo, Dolores Vargas og Peret til Bambino, Pansequito, Mariana Cornejo og rumba-pop-fortolkerne over alle: Gipsy Kings.

 

Og så videre til selve teksterne!

Colombianas

Quisiera, cariño mío,
que tú nunca me olvidaras,
que tus labios con los míos
en un beso se juntaran
y que no hubiera en el mundo
nadie que nos separara.

Min elskede, jeg ville ønske,
at du aldrig vil glemme mig,
at dine og mine læber
måtte mødes i et kys,
og at intet i denne verden
kunne skille os ad.

Morena, por tu cariño
sabes lo que estoy sufriendo.
En vez de quitarme las penas
de mi amor te vas riendo.
Nadie te querrá en el mundo
como yo te estoy queriendo.

Du mørke skønhed, du ved jo,
hvad jeg lider for din hengivenhed.
I stedet for at lindre mine smerter
går du og ler ad min kærlighed
Ingen i hele verden vil elske dig
så højt, som jeg elsker dig.

Quisiera ser perla fina
de esos pulidos arretes
y besarte la boquita
y morderte los cachetes.
¿Quien te manda ser bonita
si hasta a mí me comprometes?

Gid jeg var en perle fin
i dine smukke ørenringe
og kunne kysse din mund
og bide din bløde kind.
Hvem byder dig være så smuk,
at du kan binde selv mig?

Me gusta estar en la sierra
que cuando llega el nuevo día
y me acuerdo de tus amores
y de tu mala partía.
Me consuelo con las flores
que es mu única alegría.

Jeg holder af at være i bjergene,
når den nye dag begynder,
og mens jeg husker din kærlighed
og din sørgelige afrejse.
Jeg trøster mig med blomsterne,
som nu er min eneste glæde.

Verdes ramas de olivares
y rubias cañas de azúcar
andan cruzando los mares,
como orillas que se buscan
pa' que se abracen sus mares
desde La Habana a Sanlúcar.

Grønne olivengrene
og gyldne sukkerrørsstængler
krydser havene frem og tilbage
ligesom bredder, der søger
omfavnelser af sine oceaner
fra Havana til Sanlucar.

 

Guajíras
En meget kendt tekst fortæller om drømme- og driverlivet i Havana.

Me gusta por la mañana
despues del café bebío
pasearme por La Habana
con mi tabaco encendido.

Når jeg har drukket morgenkaffe,
nyder jeg at gå en omkring
i Havanas gader
med ild i cigaren.

Despues que lo tengo hecho
me siento en mi silla
en mi silla sillatón,
Y cojo un papelón
de esos que se llaman diarios,
y parezco un millionario
rico de la población.

Når jeg så har gjort det,
sætter jeg mig tilrette i min stol
i min store lænestol.
Og snupper en bunke papir,
sådan noget, man kalder aviser,
så ligner jeg en millionær
en rigtig storby-laps.

En lille kærlighedserklæring af de (måske?) mere seriøse:

Contigo me casa indiana
si se entera tu papa
y se lo dice a tu mama,
hermosísima cubana.
Tengo un casa en La Habana
destinada para tí,
con el techo de marfil
el piso de plataforma.
Para tí, blanca paloma
llevo yo la flor de lis.

Dig vil jeg gifte mig med, indianerpige
hvis din far er indforstået med det,
og siger det videre til din mor
du allersmukkeste cubanerinde.
Jeg har et hus i Havana,
bestemt netop for dig
med tag af det rene marmor
og terrasse til opholdsstuen.
til dig, min hvide due
bringer jeg den skønneste lilje.

Junto al palmar del bohío
tengo un bujío
cubierto de flores,
para la linda trigueña
que con mi alma sueña,
risueña de mis amores.
Quiero platicar contigo
debajo del cocotero
para que tú sepas,
linda trigueña mía,
cuánto te quiero.

Tæt ved husets palmelund
har jeg en stråhytte
dækket med blomster,
til min smukke korngyldne pige.
som min sjæl drømmer om
min elskovs yndighed uden lige.
Jeg vil tale med dig
under kokospalmebladene,
for at du skal vide,
min ravgyldne skønhed,
hvor højt jeg elsker dig.

Og så en mere vovet:

A La Habana me he venío
a probar del aguacate
y me encontré en el bohío
un negro de chocolate.
Bajo la fronda de un mate
me dió la rica banana
y al cabo de una semana
el negro pidió mi mano
"Con vos no me caso, hermano,
porque no me da la gana".

Jeg kom til Havana
for at smage lidt avocado,
og jeg mødte i en stråhytte
en chokoladefarvet neger.
Under mate-buskens blade
gav han mig af den liflige banan,
og da ugen var omme
bad han mig om min hånd.
"Jeg vil ikke giftes med dig, broder,
for det har jeg ikke har lyst til".

 

Milongas
Blandt de helt klassiske og traditionelle tekster er dette vers - et af de første:

Eran las dos de la noche
y a tu puerta llegué ufano
con la bandurria en la mano.
Despierta divina flor,
despierta ángel de amor
las dos están dando ahora
y son de la madrugá.
Y si estás embelesá
despierta divina aurora.

Klokken var to om natten,
og til din dør ankom jeg tilfreds
med bandurria'en i hånden.
Vågn op, guddommelige blomst
vågn op, min kærligheds engel,
klokken slå just to,
og morgenen gryer nu
Og hvis du er glad og fro,
så vågn op, guddommelige morgenstund.

Si llegara a suceder
que esta ingrata me olvidara,
su culpa la perdonara
y la volviera a querer.
¡Ay, cucu!
Tu me estas matando.
¡Ay, cucu!
Y yo no puedo más.
Serrana me voy contigo
Donde tu me puedas llevar.

Skulle det nogensinde overgå mig
at kunne glemme den utaknemlige kvinde,
så ville jeg tilgive hende al skyld,
og jeg ville elske hende igen.
Åh kukkuk
Du ta'r livet af mig.
Åh kukkuk
Jeg kan ikke mere.
Min lille bjergboerske, jeg går med dig
hvorhen du vil ta' mig med.

 

Vidalitas

Tristes estilos de amor
la vieja sonanta gime,
y a una pena negra oprime
la garganta del cantaor.
Ya se secó el arbolito
donde cantaba el pavo real.
Ya se murió mi china querida
ya no la vuelvo a ver más.

Den gamle guitar klager sig
med triste kærlighedssange,
og sangerens strube kuer
en dybsort smerte.
Træet er udtørret
dér hvor påfuglen ellers sang.
Min elskede kineserpige er død,
og jeg ser hende aldrig mere.

Mi pena mas grande - vidalita
¿Porque va por dentro?
Y en ella te canto - vidalita
el dolor que siento.

Min smerte så stor - arme liv!
Hvorfor rammer den mig så dybt?
Og i smerten synger jeg, åh liv,
al den smerte som jeg føler.

Anoche mientras dormía
del cansancio fatiga'o,
no se que sueño dora'o
cruzó por la mente mía.
Sonaba que te veía
y que me estabas mirando.
Mi vida triste, muy triste
y te desapareciste
al despertarme llorando.

I nat mens jeg lå og sov
udmattet af træthed,
havde jeg den særeste drøm,
jeg ved ikke hvad det var.
Jeg drømte at jeg så dig,
og at du også betragtede mig.
Mit liv så trist, så uendeligt trist,
og så forsvandt du,
så jeg græd, da jeg vågnede.

La nostalgiá de otra tierra,
de otra gente y otro tiempo
me anda siempra a la cabesa
más siento yo en el pecho.

Minderne om andre steder,
om andre men'sker og andre tider
går mig altid til hovedet,
og også i brystet føler jeg det.

Es que aunque viva yo lejos
de la tierra en qué nacío,
siempre me acuerdo de España,
y siento yo en mí su latido.
Aliri aliririri aliriri
siempre me acuerdo de España,
y siento yo dentro su latido.

Og selv om jeg lever fjernt
fra det sted, jeg blev født,
så husker jeg altid Spanien
og føler dets hjerteslag i mig.
Aliri aliririri aliriri
jeg mindes altid Spanien
og mærker dets puls inden i.

 

Habanera / punto cubano:

Ay - cuando yo pasé
por San Juan
a mí una mujercita me vió.
Y me dijo:
Yo a tí te quiero,
y a tí te entrego mi corazón A tí te entrego mi corazón,
porque tu era culpable
de nuestra separación.

Ak - da jeg kom
forbi San Juan
fik en dejlig kvinde øje på mig,
og hun sagde til mig
Til dig vil jeg gi' mit hjerte,
for jeg elsker dig,
Jeg vil gi' dig mit hjerte,
for du bærer skylden
for vor adskillelse.

Ay - no quiero verte
no quiero verte yo triste,
que ni tampoco quiero verte llorar.
Que lo que quiero es verte alegre
y con ganas de cantar.

Jeg vil ikke se dig,
nej jeg vil ikke se dig trist,
ejheller vil jeg se dig græde.
Jeg vil hellere se dig glad
og med lyst til at synge

Ya volveran un día tus oidos
las palabrita de amor a sonar,
y con un beso y con un te quiero
a un mundo nuevo despertará
y esa finita que lleva dentro.

En skønne dag vil du igen høre
lyden af søde kærlighedsord,
og med et kys og et 'jeg elsker dig'
vågne op til en helt ny verden
og den finhed, den bærer i sig.

Ay, novio marinero,
ay, capitán de mi puerto.
Qué blancas son las velas de tu goleta,
qué secretas las penas de mi pañuelo.
Ay, que se fue pa' Cuba,
ay, que venga por Dios.
Que venga por el río
con su goleta, desde Sanlúcar.
Que esta copla de azúcar
pone más dulce mi corazón.

Åh, du min sømands-ven,
åh, du min havns kaptajn.
Sikke hvide er sejlene på din skonnert,
sikke smertelige bønner i mit lommetørklæde.
Ak, han rejste til Cuba,
for Guds skyld lad ham komme tilbage.
Gid han må komme op ad floden
ombord på sin skonnert, fra Sanlucar.
Og at dette søde lille vers
må forsøde mit hjerte en smule.

Se bambolea
la goleta en el río.
Se bambolea,
que viene de Sanlúcar
con la marea.
Viva Sevilla
y los barcos que salen
pa' las Antillas.
Viva Triana
y los barcos que vienen
desde La Habana.

Skonnerten svajer
I flodens vande,
den duver afsted
og kommer fra Sanlucar
med tidevandet.
Leve Sevilla
og skibene der stævner ud
på vej mod Antillerne.
Leve Triana
og skibene der kommer
helt fra Havana.

 

Rumbas:

La mujer que quiere a un chino,
porque no tiene amor propio,
porque el chino toma opio
y alborota a los vecinos.

En kvinde, der elsker en kineser,
kan nok ikke finde en ordentlig mand,
for kineserfyren ryger opium
og forstyrrer alle naboerne.

Y a estas mujeres
no hay quién las entienda,
y hay que tenerlas
cortas las riendas.

Og disse kvinder er der
ingen der helt begriber,
og derfor må man
holde dem i stram snor.

Haz me con los ojos señas
que en algunas ocasiones,
los ojos sirven de lengua.

Tal til mig med dine øjne,
for i nogle tilfælde
siger øjnene mere end ord.

 

Og så Chanos Lobatos gamle Cuba-tekst:

Estoy tan enamora'o
de la negra Tomasa,
que cuando sale de casa
Qué triste me pongo.

Jeg er så forelsket
i negerkvinden Tomasa,
at når hun går hjemmefra,
så bliver jeg trist til mode.

Estoy tan enamora'o
de su ritmo y su gracia,
que cuando baila esta negra
yo no se que me pasa.

Jeg er så forelsket
i hendes rytme og ynde,
når min negerpige danser
går jeg helt fra snøvsen.

Ay, ay, ay, camararará
esta negra linda, camará ,
que a mí hechó bilongo.
Ay, quiquiribú mandinga
quiquiribú mandinga.

Åh, åh, åh kammerat-rat-rat
den skønne negerkvinde, makker,
har forhekset mig totalt.
Åh - farvel min lille heks,
farvel min lille heksepige.

Na' más que me gusta la comida
que esta negra cocina.
Na' más que me gusta el café
que esta negra me cuela.
Na' más que me gusta el balanceo
de esta negra sabrosona,
cuando baila el vaivén
¿Qué le pasa a mi persona?

Jeg kan kun li' den mad,
som denne sorte kvinde laver.
Jeg synes kun om den kaffe,
som negerpigen brygger mig.
Og jeg glædes kun over
denne lækre sorte piges vuggen,
når hun danser frem og tilbage.
Hvad sker der dog med mig?

Ay, ay, ay, camararará
esta negra linda, camará,
que a mí me da bilongo.
Quiquiribú mandinga.
Que como vaya a tiempo,
te voy a decir
mi negra linda.

Åh, åh, åh kammerat-rat-rat
den skønne negerkvinde, makker,
hun forhekser mig totalt.
Åh - farvel min lille heks.
Hvordan tiden vil forme sig,
det vil min sorte skønhed
nok spå dig.

 

 

Tilbage til startside