Af Susanne Sara Nyegaard

Skønt buleriás hænger meget tæt sammen med både soleares- og cantiñas-genrerne, får de her deres eget afsnit, da de er en meget omfattende gruppe med mange typer.
Ordet bulería komer af ”bullír”: at syde, sprudle, bruse eller ”burlería”: spøg, spas, sjov.>br> Bulerías er en festlig og dynamisk stilart primært fra Cádiz og Jerez de la Frontera, populært beskrevet som sigøjnernes særlige udgave af alegrías. Der findes dog også variationer fra andre egne i Andalusien. Bulerías er en af de nyeste stilarter inden for flamencoen; de stammer formentlig fra slutningen af 1800-tallet og kendetegnes ved deres hurtige tempo og stærke rytmiske intensitet, som indbyder til glade tilråb og klap.

Grundrytmen er som i andre afledninger af soleares 3/4 og tæller som disse i et 12-takts compás, der i bulerías ”liftes” med accent med starten på 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 og med en variation i betoningerne på 12 1 2 3 4 5 7 8 9 10 11, som typisk bruges til dans. Der findes andre variationer i betoningern: bulerías i 3, bulerías i 6 og bulerias al golpe. Forklaring følger senere.

Verseformen består af 3 eller 4 otte-stavelses verselinjer, som kan forlænges ved en gentagelse af sætninger, indskydelse af ay!-lyde, tralle-lyde eller andre ord. Teksterne kan handle om alt mellem himmel og jord. De er selvfølgelig mest glade, sjove og underfundige, men rummer også tit snerten af den altid tilstedeværende smerte samt resignationen set i erkendelsens skarpe lys.
Bulerías fungerer ofte som en art "rundesang", hvor flere forskellige sangere har mulighed for at bidrage til fællesskabet og festlighederne med deres specielle vers og indfald. Bulerías bruges ofte i både sangen og dansen som afslutning på soleares og alegrías. Musikken spilles por medio eller por arriba, og også guitaristen har mulighed for at brillere med forskellige kraftfulde og overraskende detaljer i rytmen eller med fint ornamenterede melodiforløb.
Dansen beror på ”leg” og improvisation og udføres med en blanding af saft & kraft, humor, ynde og charme – i mere festligt lag blandt gode venner ligefrem med frække / erotiske antydninger og bevægelser.

Canción por bulerías er almindeligt opbyggede sange i bulerías-compas. I modsætning til de egentlige bulerías er canción por bulerías en genre, der minder mere om ballader, idet de indeholder en fremadskridende fortælling med omkvæd mellem de enkelte vers. Skønt de kan have det samme ”vid og bid” som de "ægte"bulerías, fornemmes de ofte som mere ”bløde”, bl.a. i kraft af den sammenhængende historie og det genkendelige omkvæd. Musikalsk kendetegnes de hyppigt ved en mindre rytmisk markeret og mere valseagtig feeling end de traditionelle bulerías.

Bulerías de Jerez:

Mi amante es pajarero Me trajo un loro Con las plumas doradas Y el pico de oro.

Min elskede er fuglehandler Han bragte mig en fugl Med forgyldte fjer Og et næb af guld.

He sembrado un tomillo No me ha salido na’ Y el que tomillo quiera Vaya al tomillar.

Jeg har sået et timianfrø Men der kom intet op Så den, der vil have timian Må hente dem på timianmarken.

Te voy a querer Aunque no tenga Pan que comer.

Jeg vil elske dig Selv om jeg ikke ejer Det daglige brød.

Tu no tienes nada bueni Porque tu eres el diablo Disfrazado de cordero.

Du rummer intet godt For du er djævelsen selv I uskyldige fåreklæder.

Me quisiera morir A ver si tú te ponías Negro lutito por mí.

Jeg ville ønske, jeg døde Blot for at se om du ville Bære sort i sorg over mig

Bulerías de Cádiz:

Mi abuelita tenía un pollito Lo criaba debajo la cama Cada vez que la vieja gruñía Y el pollo cantaba, la vieja decía: ¡Darle ahí, darle ahí, darle ahí!

Min lille bedstemor havde en kylling Hun lod den bo under sengen Hver gang den gamle gryntede Og kyllingen skræppede, sagde hun Væk, væk med sig, væk med sig!

A las viejas no les pican las pulgas Porque tienen las carnes muy duras Se les meten por los costillares Ay, que no son pulgas, que son alacranes.

Lopperne bider ikke på de gamle koner For de har så sejt et kød De vender dem bare om på rygskjoldet Dog, de er ikke lopper, men skorpioner

Una vez que fui a Roma No me dejaron entrar Porque había unos trompeteros Que me hacían pau – pau, paupaupau.

En gang da jeg tog til Rom* Fik jeg ikke lov at komme ind For der var en flok trompetister Som truttede ad mig, trut - trut, truttelut. *D.v.s. Vatikanet

Habrá frijones quemados En las casas de los vecinas Y habrá chuletas empanadas Cuando lleguen los marídos.

Den står på stegte bønner Rundt omkring hos nabokonerne Men der serveres panerede koteletter Når ægtemændene kommer hjem.

Canción por bulerías:

Oye tu, como te digo Que no estas en mis pensares Que no quiero tus suspiros Y orviame, y orviame y orvia* Que por tal que me quisieras Me he covertido en pordiosera De tu amor de noche y día Ahora soy aguita en la cantera Grano de arena en el carril Aguita clara que el arrollo lleva Suspiros de rosas de pitimini. *Andalusisk for "olvida"

Hør nu her, hvad jeg siger dig Du er ikke mere i mine tanker Jeg orker end ikke dine sukke Så glem mig, glem ja glem mig For sådan som du ville elske mig Er jeg blevet en ynkelig tiggerske Efter din kærlighed nat og dag Nu er jeg blot som kilden i stenbruddet Som et sandkorn på vejen Som det klare vand i åen Som en hvisken i små roser.

Alboreás Ordet er andalusisk for alboreada: morgengry. Det er en stilart sunget af festdeltagerne ved sigøjnerbryllupper som en hyldestsang til bruden og især hendes dyd. Normalt synges den efter mødomsceremonien, som tidligere var det egentlige bryllupsritual. Ved dette ritual viser en af de ældre kvinder det blodige lommetørlæde frem for familie og gæster som bevis på, at bruden var jomfru i brudesengen. Versene består af 4 seks-stavelses verselinjer plus et omkvæd og synges oftest i bulerías compás eller bulerías por soleá med en stærk valse-betoning.

En un prado verde Tendí yo mi pañuelo Salieron tres rosas Como tres luceros.

På en jomfruelig eng Bredte jeg mit tørklæde ud Der viste sig så tre roser* Som lignede tre klare stjerner. * D.v.s. røde af blod

Tilbage til startside