Flamenco Vivo
Fandangos
Af Susanne Sara Nyegaard
Fandangos stammer fra den spanske folkemusiktradition og består af en række forskellige varianter. Stilarten er opstået i 1700-tallet med rødder i arabiske sang- og danseformer fra 1300- tallet, og spredte sig efterhånden herfra i forskellige udgaver til alle Spaniens regioner. Termen fandango optrådte første gang i 1705, ifølge Colominas der var forfatter til en etymologisk ordbog over det castillanske sprog. Ordets oprindelse er usikker; men allerede i begyndelsen af 1600-tallet brugte man i Portugal betegnelsen "esfandangado" om en folkelig sangstil.
De mauriske fandangos udviklede sig med tiden til forskellige andre stilarter som jotas, alboradas, muñeiras, boleros o.s.v. De andalusiske fandangos bærer tydeligt præg af regionens arabiske sangudtryk og har taget flere af flamencoens træk til sig. Den populære genre gled ind i flamenco-repertoiret i løbet af café cantante-perioden, d.v.s. i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor fænomenet med caféer med musik-, sang- og danseoptræden blev almindeligt udbredt. Genrens popularitet toppede i flamenco-teater perioden fra omkring 1910 og frem til borgerkrigen i 1936. Også i vor tid er fandangos umådeligt populære og fortolkes af en lang række store flamenco-kunstnere.
Om fandangos er "ægte flamenco" eller "bare" folkemusik, kan diskuteres i det uendelige. Dog er det et faktum, at genren har vist sig holdbar, selvom det kun er en begrænset del af fandango-typerne, der henregnes til flamencoen.
Fandangos opkaldes primært efter deres oprindelsessted, og hver region har sine kendetegn. I flamenco-sammenhæng er de mest kendte nok de livlige fandangos de Huelva, fandangos de Almonaster og fandangos de Valverde, de mere langsomme fandangos de Alosno og de melodimæssigt karakteristiske fandangos de Lucena. Derudover findes der en række fandangos-variationer, der er opstået som resultat af enkelte sangeres fortolkning og udførelse: Fandangos naturales eller fandangos grandes.
En meget detaljeret skelnen opregner 32 forskellige variationer af Fandangos de Huelva fordelt på 9 lokaliteter: Almonaster la Real, Alosno, Cabezas Rubias, Calañas, Encinasola, El Cerro del Andévalo, Huelva, Santa Bárbara de Casas, Valverde del Camino. Andre omtaler desuden fandangos de Cumbres Mayores, Paymogo, Puebla de Guzmán, Villanueva, Cortegana og El Almendro. Personligt synes jeg nok det er i den meget nøjeregnende afdeling, men....
Fandangos grandes ("store fandangos") er i deres udtryk påvirket af sigøjner-traditionen. Guitarens introduktion er typisk rytmisk; men sangen er flydende, modulerende, frirytmisk og nærmer sig udtrykket i cante jondo. I modsætning hertil har de lokale fandangos-typer et livligere drive med en fast, dansevenlig rytme, ¾-rytme med betoning på 1-slaget. Fra starten af 1800-tallet omtales disse former også som fandanguillos, d.v.s. "små fandangos".
Versene består af 5 otte-stavelses verselinier, hvor 1. linie gentages eller dele af 2. linie bruges som optakt til 1. linie, så der reelt synges 6 verselinier. Musikken spilles "por arriba", d.v.s. med tonen E som udgangspunkt, og dansen har ligesom sangen overtaget flere af flamencoens karakteristiske træk: Den er let og livlig og danses i små "ture" afpasset efter sangversene og mellemspillet. En særlig type er verdiales fra landområderne i Málaga-egnen, som er en par- eller gruppedans der i sin opbygning kan minde om sevillanas. De synges og danses specielt til Sankt Hans (24. juni) og til Día de los Santos Inocentes den 28. december, men selvfølgelig også på andre tider og ved andre lejligheder.
Fandangos grandes rummer både stemningsmæssigt og tekstmæssigt elementer fra den dybe flamenco, bl.a. soleares. Her finder vi den ulykkelige kærlighed, jalousien, svigtet, lidelsen og døden, de barske sider af tilværelsen og de menneskelige følelser og erfaringer. I modsætning til disse tunge temaer handler de regionale fandangos-typer om alt fra kvinder og kærlighed, den lokale helgen, havet og naturen, fester og religiøse sammenkomster, jagtlivet og livet som sådan til lovprisninger af en egn eller by.
Fra de andalusiske fandangos stammer flere intermedio flamenco-stilarter som rondeñas, malagueñas, media granaínas og granaínas samt familien af cantes de Levante / mineras, d.v.s. tarantas, cartageneras, murcianas m.fl. En ekstra forvirrende detaljer er, at både rondeñas og malagueñas også findes i rytmiske folklore-former; men der er aldrig nogen der har påstået, at flamenco skulle være let eller indlysende!
Fandangos de Huelva
Que no las tiene Madrid, |
Tre ting har vi i Huelva |
Espuma que lleva el rio |
Lig flodens hvide skum |
Alto pino tiene piña, |
Det høje pinjetræ har kogler, |
Con un tomate, na' ma' |
Med bare en sølle tomat |
Como junco de rivera |
Som sivet ved havets kyst |
Yo no digo que que mi barca |
Jeg påstår ikke |
Entre el mar y el monte |
Mellem havet og bjergene |
Fandangos de Alosno (fandango cané)
Queriendo, |
Elske dig, |
Alosno |
Alosno |
Picote, |
Picote, |
Matar, |
Dræbe |
Amor, |
Min elskede, |
Fandangos de Almonaster
Una niña se perdió |
En pige fór ganske vild |
Tú princesita de un río |
Du er en flodens lille prinsesse |
Fandangos de Lucena
Dos tórtolas te he traído |
To turtelduer bringer jeg dig, |
Si te llamas Araceli |
Hvis du hedder Araceli |
Ana María en tu barrio |
I dit kvarter, Ana Maria, |
Fandango de Encinasola
Yo planté en una maceta |
I en urtepotte såede jeg |
Fandango de Calañas
Calañeses, calañesas, |
Calañesere, calañesere |
Valverde ay mi Valverde |
Valverde, åh min Valverde |
Ni lo alquilo ni lo vendo |
Jeg har en mørkebrun hest |
Fandango de Triana
Ponte el manton y las flores, |
Tag sjalet på og blomster i håret, |
Slutninger
Hasta en Italia |
Selv i Italien |
Arrima te, ay pichona mía |
Kom hen til mig, min elskede skat |
Fandangos grandes / naturales
Me trates como a un niño |
Du behandler mig som et barn, |
No quiero que me defiendan |
Jeg ønsker intet forsvar |
En la boca no quería, |
På munden ville hun det ikke |
Toda pena que se llora |
Den smerte der grædes ud |
Que puedes perder el grano |
Du kan spilde de kostbare frø |