Decálogo para aficionado del cante flameno : Aficionadoens 10 bud.
Skrevet af sangeren Manuel el Centeno Fernández, oplæst ved den 8. Congreso de Entidades flamencas.

1. Du skal respektere og elske flamenco-sangen som udtryk for det andalusiske folks sjæl, for dens rigdom og dybde, en kunst der er lige så sublim som højtidelig og lige så unik som smuk. Glem aldrig, at den er en vidunderlig skat, du har arvet efter dine forfædre. Den skal omgås med kærlighed, og du har pligt til at bevare den for fremtidens generationer i det mindste i den form, du selv har arvet den.

2. Du skal elske sangen for sangens egen skyld.

3. Du bør vide, at sangen p.gr.a. sin alvorlige dybde og tone ikke er noget for fulderikker, selv om den nogle gange kan beruse folk.

4. Du skal frem for alt respektere sangen og kræve respekt for den.

5. Er du i tvivl om oprindelsen af en sang, så tøv ikke med at spørge en udøvende. Og husk, at den bedste måde at forklare sangen på, er at synge den.

6. Bedøm sangerens stemme retfærdigt. Hans tone er ikke en kunnen, der kan opnås ad viljens vej, den er en Guds gave.

7. Den bedste aficionado er ikke ham, der ved mest, men derimod ham, der lytter bedst.

8. At kunne lytte er en tavshedens kunst, og at kunne forblive tavs er tegn på kunstnerisk dannelse. Tavsheden brydes kun, når man dirrer af spænding, og da skal det ske i compás, for et "¡olé!" ude af rytme er tegn på en dårlig aficionado.

9. Ingen aficionado bør kræve af en anden, at han skal lytte til sin egen yndlingssanger, især når han er bevidst om, at enhver sanger er et selvstændigt univers af udtryk, og at enhver aficionado er en selvstændig tilhører.

10. Den aficionado, som forstår forudsætningen for at være tilstede, lytte og bearbejde dét, han har hørt, fortjener titel af "cabal"