Flamenco Vivo
Flamenco Vivo betyder "den levende flamenco" - det er spansk, sprudlende og spændende
Flamenco Vivo er navnet på en veloplagt, dansk trup, som dyrker guitarmusikken, sangen, dansen og hele flamencoens livsstil
på trods af den store geografiske afstand til flamencoens rødder i Andalusien i det allersydligste Spanien.
Glæde og sorg, kærlighed og længsel, stolthed og sensualitet, temperament og indføling, lidenskab og humor.
Den magiske nerve i flamenco er duenden: den dybe inspiration og det stærke udtryk.
Flamenco Vivo inviterer sit publikum ind i flamencoens varme og eksotiske univers med de bedste bud på flamenco i dens mange varierede udtryk, lige fra den inderlige sang over kraftfulde danseindslag til lyriske guitarstykker, fra den traditionelle flamenco til mere moderne fortolkninger. Med stilarter spændende fra det dybeste til det muntre og festlige skaber gruppens alsidige program en dejlig stemning.
Flamenco Vivo giver med sit show et autentisk billede af nutidens flamenco. Truppen har bl.a. optrådt til en lang række koncerter og festivals, på restauranter og cafeer, på biblioteker, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner, ved arrangementer til fordel for velgørenhed og inter- national forståelse, på spanske temadage, på museer, kulturdage, i flere tv-indslag og i forbindelse med reklamearrangementer samt til mange slags firma- og privatfester.
Flamenco er et bombardement af alle sanser med intensitet, farver og rytmisk nerve. Som i andre former for musisk udfoldelse skabes der i flamenco'en et spændingsfelt mellem musiker, sanger og dansere. Guitaristen spænder fra akkompagnement af sang og dans til det solist- prægede, fra det blide til mere kraftbetonet dynamik. Gennem sangen fortolkes stemninger og følelser, og i mødet med sangen og musikken lader danserne kroppen forløse og udtrykke alle disse følelser.
Det specielle ved flamenco-dansen er, at den ikke kun er en oplevelse for øjet, men nok så meget for øret. Dansens rytmiske karakter under- streges af dansernes roller som instrumentalister: Med komplekse markeringer og kraftudladninger bruges fødderne som slagtøjsinstrument og bliver på denne måde også en del af musikken.
Mændenes fremtræden er afmålt, styrkebetonet og hurtig, mens kvindernes dans er kendetegnet ved det dvælende og yndefulde i armenes og kroppens bevægelser med kontrast og drama i det kraftbetonede fodarbejde.
Se klip fra Kulturnatten 2011 i Europahuset
Se tidligere klip med den daværende gruppe Flamenco Vivo på udsendelsen om flamenco på Kanal København, Club Etnic, 2008
For yderligere information kontakt:
Susanne Sara Nyegaard
Bjørnsonsvej 15
DK - 2500 Valby
Telefon: (+45) 36171968
Mobil: (+45) 26252968
E-mail: sus@flamencovivo.dk