Af Susanne Sara Nyegaard

A palo seco betyder egentlig "med rebede sejl", d.v.s. uden nogen form for "hjælpemiddel" - altså sang uden guitarledsagelse (a capella), evt. akkompagneret rytmisk af klap, knoernes slag i en bordplade, tramp med foden eller stokkeslag i gulvet. - Gruppen af tonás har sit udspring i de såkaldte romances, fortællende sange / ballader, der antages at være et af de første, primitive flamenco-udtryk.
Los cantes a palo seco er nok de stærkeste, sejeste og sorteste sange i flamencoens univers. De udspringer af det allerdybeste og mest pinefulde sted, hvor hverken sindet eller kroppen længere kan rumme smerten. Ud må den - i noget, der er meget tæt på et skrig, men som alligevel udfolder sig, så enhver der har ører at høre med og hjerte at føle med, bliver grebet.
Til stilarterne uden akkompagnement hører tonás, martinetes, carceleras, deblas og saetas samt i et vist omfang nanas, hvis man medregner disse specielle vuggesange til flamenco-repertoiret.

Tonás:
Tonás er andalusisk for tonadas (sange/viser) og tilhører kerne-stilarterne fra "den primitive periode" - de ældste og basale grupper af flamencoens mange stilarter. På den baggrund findes der ikke kun én specifik form for tonás, men derimod flere forskellige, hvoraf en del af de ældste er glemt og gået tabt i løbet af historiens gang.
De omtales af forfatteren Serafín Estébanez Calderón i hans værk "Escenas andaluzas" ca. 1840. Deres åndelige og tekstmæssige temaer er sigøjnerne som det forfulgte folk, der lider under livets grumhed og specielt fængslets pinsler.
Tonás opdeles traditionelt i tre typer: tonás grabdes, tonás chicas og tonas-livianas
Verset består af 4 otte-stavelses verselinjer med rim mellem 2. og 4 linje.

Ya nadie tiene fatigas Que todas las tengo yo Que tengo una loza negra Dentro de mi corazón

Ingen har længere smerte For jeg bærer alverdens ve Jeg har i mit dybeste hjerte Så sort og tung en sten

Yo soy geray en el vestir Soy caló de nacimiento Yo no quiero ser geray Con ser caló estoy contento

Jeg klæder mig som en kastillaner Men er dog af fødsel sigøjner Jeg vil ikke være kastillaner Og er tilfreds med at være sigøjner

Los geres por la esquina Con velones y farol En voz alta se decían Mararlo, que es calorro

De hvide herrer på gadehjørnet Med olielamper og lygter Med høje stemmer sagde de: Dræb ham, for han er sigøjner

En typisk afslutning på tonás-vers er dette nærmest besværgende anråb:

Y si no es verdad Que Dios me mande Un castigo muy malo Si me lo quiere a mí mandar

Og hvis dette ikke er sandt Måtte Gud da give mig En streng og voldsom straf Hvis han ellers vil straffe mig

Martinetes
Martinetes er en sangstil af uvis oprindelse, formentlig en afledning af de ældste tonás med stemninger og temaer inden for det trøstesløse og håbløse.
De anses almindeligvis for at stamme fra smedjerne eller jernværkstederne og er opkaldt efter den store smedehammer: martillo. De blev sunget a palo seco i smedjerne, og akkompagneres derfor nu ofte af hammerslag for at bibeholde illusionen om smedearbejdet.
Sangen er klagende, nærmest minimalistisk med kun én akkord, og den afsluttes hyppigt med et langt klageråb. Verset har 4 otte-stavelses verselinjer med rim mellem 2. og 4. linje og synges enten frirytmisk eller - nu oftest - i seguiríyas compás. Oprindeligt var martinetes uden dans, men er nu også navn på en relativ ny-skabelse i danserepertoiret med et compás svarende til seguríyas. Dansen udføres hyppigt med en stok som rekvisit / rytmeinstrument.

Los carbones de la fragua Dicen a mi corazón Lo que más duele en el mundo Es quemarse de pasión

Kullene i smedjen Fortæller til mit hjerte: Det smerteligste i denne verden Er at fortæres i lidenskabens flammer

En el barrio de Triana Ya no hay pluma ni tintero Pa' escribirle yo a mi madre Que hace tres años que no la veo

I Triana-kvarteret er der Jo hverken pen eller blæk Så jeg kan skrive til min mor Som jeg ikke har set i tre år

Carceleras
Af cárcel: fængsel. Carceleras er en skæbnetung stilart med temaer fra livet i fængslerne og fangernes hårde tvangsarbejde.

La cárcel tengo por cama Ladrillos por cabezera Por comida tengo grillos Por descanso una cadena

Et fængsel er mit leje Mursten er min hovedstøtte Som mad har jeg fårekylllinger Som lindring kun en lænke

En la reja de mi celda Lloraba yo mi dolor Y era tanto mi llanto Que el lagrimal se secó

Mod cellens hårde gitter Udgød jeg smertens tårer Og så voldsom var min klage At min tårestrøm tørrede ud

Conocí a un hombre de bien Tan cabal como un reloj Y por cosas del querer En un presiodio murió

Jeg kendte en mand så fin Så trofast som urets gang Men af kærligheds kvaler Døde han i fængslet

Nos llevan en conducción Hicimos una gran parada A to'itos les dieron agua Y a mí no me dieron nada

Da de førte os bort Gjorde vi et større holdt Alle andre gav de vand Men mig gav de intet

La pobrecita de mi madre A don Antonio hablo Pa' que me quiten los grillos Me echen al patio mayor

Min stakkels lille mor Gik til don Antonio og bad for mig For at befri mig fra alt krybet Så smed de mig ud i den store gård

Veinticinco calabozos Tiene la cárcel de Utrera Veinticuatro he recorrido El más oscuro me queda

Femogtyve celler Har Utreras fængsel Jeg har siddet i de fireogtyve Den mørkeste har jeg tilbage

Ya van tres días que no como Más que lagrimas y pan Estos son los alimentos Que mis carceleros me dan

I tre dage har jeg kun fået Tårer og bart brød Det er den eneste kost Mine fangevogtere giver mig

Me sacaron del calabozo Me metieron en otro más malo Donde no podía ni verme Los deditos de las manos

De tog mig ud af cellen Og smed mig i én, der var værre Hvor jeg end ikke kunne se Fingrene på mine hænder

Maldita sea la carcel Sepultura de hombres vivos Donde se amason los guapos Y se pierde los amigos

Forbandet være fængslet De levendes grav Hvor de skønne tæmmes Og vennerne går bort

Deblas
Deblas er tonás med religøse temaer og den særlige afslutning "deblica baré", sigøjner-sprog for "store gudinde". Oprindelsen er uklar og understreger mystikken omkring sigøjnerne. Nogle flamencologer mener dog, at denne mystik er ubegrundet, og at begrebet ganske enkelt er opstået som en andalusisk sammensmeltning af tonás de Blas Barea, en sanger fra Triana i slutningen af 1700-tallet / starten af 1800-tallet. Sangen består af vers med 4 verselinjer. Debla er med sine mange melismer én af toná-gruppens mest ornamenterede stilarter

Si por instancia del tiempo Yo pisara tus umbrales Y en la mitad del camino Se abra la tierra y me trague Deblica barea

Hvis jeg i et øjebliksindskydelse Kom til at betræde din dørtærskel Og var halvvejs på vej ind Må jorden åbne sig og opsluge mig Store gudinde

En el barrio de Triana Se escuchaba en alta voz Pena de la vida tiene To' aquel que sea caló Deblica barea

I Triana-kvarteret Hørtes en høj røst Livssmerte har enhver Der er sigøjner Store gudinde

Comparito de mi alma Dígale usted a mi mujer Que vaya a pedir limosna Le dé pan a mi chorré Deblica barea

Du min allerbedste ven Sig til min kone at hun skal Gå ud på gaden og tigge For at give den lille mad Store gudinde

Saetas
Sange / hymner med religiøst tema af tonás-genren, en flamenkiseret version af en traditionel sangstil. På grund af indholdet kaldes de også "flamenco'ens bøn". Den oprindelige hymnes formål er at opmuntre til fromhed og gudsfrygt og synges i erindring om Jesu tunge vandring til Golgatha. Det var allerede kapuchiner-munkene, der i 1600-tallet omtalte denne sangtype som saetas - sange der blev sunget under påskens bodsvandringer. Saetas synges som en slags hengivenhedserklæring, når de store opsatser med religiøse optrin fra Jesu liv og død passerer forbi i gaderne under påskeugens processioner. Omkring hundrede år efter sang franciskaner-munkene på deres missionsarbejde vers og sange, som folket begyndte at omtale som jaculatorias eller saetas penetrantes.
Flamenco-mæssigt har de oprindelse i begyndelsen af 1900-tallet.
Verset består af 4 eller 5 verselinjer, der oftest fortolkes i seguiríyas compás, evt. i en flydende frirytmisk vesion. Traditionelt fortolkes saetas a palo seco under processionerne, der ledsages af marchmusik til tonerne af trompeter og trommer. Teksterne handler hyppigst om Jesu lidelse, korsfæstelse, død og genopstandelse og den hengivne tro på ham som menneskets nådige frelser. Teksterne rummer også hyldest til Jomfru María som Jesu moder.

¿Cual de vosotros discípulos Morirá por mí mañana? El uno a otro se miran Y ninguno contestaba

Hvem af jer disciple vil dø for mig i morgen? De så på hverandre og ingen svarede

yo soy como aquel buen viejo Que los moros cautivaron Por muchos martirios que le dieron Nunca olvida su rosario

Jeg er ligesom ham den gamle Som maurerne tog til fange Med det martyrium han led Glemmer han aldrig sin rosenkrans

En el patio de Caifás Cantó el gallo y dijó Pedro: ¡Yo no conosco a este hombre Ni fue nunca mi maestro!

I Kaifas gårdhave Galede hanen, og Peter sagde: Jeg kender ikke denne mand, Og aldrig har han været min herre

Al son de las roncas trompetas Los tambores destemplados Y a la voz de un pregonero El sol claro se ha eclipsado Por la muerte del Nazareno

Til trompeternes smældende toner Trommernes rå dundren Og en gadesælgers råben Formørkedes den lysende sol Da Jesus af Nazareths døde

Pilatos por no perder El destino que tenía Firmó sentencia cruel Sobre el divino Mesías Y lavó sus manos después.

For ikke helt at miste Den position han besad Underskrev Pilatus den grumme dom Over den guddommelige Messias Og vaskede derpå sine hænder

Cristo de gracia, te pido Que vuelvas las cara atrás A los ciegos les de vista Y a los presos libertad

Nådige Kristus, jeg be'r dig At du vil vende dit åsyn omkring For at gengive de blinde synet Og fangerne deres frihed

Es María más bonita Que la azusena en el campo Que la rosa en el rosal Y la nieve en el barranco.

Jomfru Mará er dog skønnere End liljen dér på marken End rosenbedets rose Og bjergslugternes snedække.

Eres morena y sevillana De la Macarena tú eres La flor en el cielo eres, soberana Tú eres la madre de Dios Estrella de la mañana

Du er mørk og fra Sevilla Fra Macarena er du Du er blomsten i himmerige, højvelbårne Du er selveste Guds moder Morgengryets stjerneskær

Nanas
Egentlig er nanas vuggesange, der skal få spædbarnet til at falde til ro og sove. I flamencoen betegner det sange med forskellige former og udtryk, som tilpasses vuggens gyngende bevægelser frem og tilbage, karakteriseret ved deres indtrængende og sørgmodige undertone, som i vore øren ikke er speciel spædbørnsvenlig. Verset består oftest af 4 verselinjer, hvor 1. og 3. linje er syv-stavelses og 2. og 4. linje fem-stavelses. Skønt nanas ikke tilhører den egentlige flamenco, regnes den blandt de folkelige, flamenkiserede stilarter af andalusisk oprindelse.

Mi niña chiquita Se va a dormir Y le guarda su sueño Un serafín

Min lille pige Skal snart gå til sengs Over hendes søvn våger En lille Guds engel

Este niño bonito No tiene cuna Su pa're es carpintero Y le hará una

Denne smukke dreng Har slet ingen vugge Hans far er tømrer Og vil lave ham én

Duérmete, niño mío Que viene el coco Se lleva a los niños Que duermen poco

Sov nu, mit kære barn Ellers kommer bussemanden Og tager alle de små børn Som slet ikke vil sove

Ea, ea, la ea Hija mia de mi alma Y también del almita mía Que si te cogiera yo a ti en España Que yo a ti te cristianaría Y por nombre te pusiera Que Anita de Alejandría Que así se llamaba tu madre Y una tita que a ti te mecía

Lul, lul, lul Sov, du mit hjertes lille pige Og min lille sjæls pigebarn Hvis jeg kunne tage dig med til Spanien Ville jeg kristne dig Og give dig navnet Anita fra Alexandria For sådan hed din mor Og tanten der vuggede dig

Nana, nanita, nana Duérmete lucerito De la mañana

Sov mit barn, lul, lul Sov min lille stjerne Du lille morgenstjerne

Nana, nanita, ea Que el niño tiene sueño Bendito sea Este niño chico Se quiere dormir El picaro sueño No quiere venir

Sov du lille, lul, lul Den lille er jo søvnig Velsignet være du, mit barn. Denne lille dreng Vil så gerne sove Men Ole lukøje, den filur Vil slet ikke komme

Tilbage til startside