Sevillanas : En gammel, men evigt ung og sprudlende dans, som flamencoen har taget til sig fra den spanske folklore. Stilarten stammer - som navnet antyder - fra byen Sevilla, der bl.a. er berømt for sin muntre og feststemte atmosfære. Det er da også en dans, der danses ved snart sagt alle festlige lejligheder overalt i Spanien, ikke mindst under de mange 'ferias' (byfester og markeder), der afholdes i foråret.

Guajíras : En legende og sensuel stilart påvirket af den cubanske musik- og dansetradition præget af tilbagelænet blødhed, humor og sødme.

Alegrías : Alegría betyder glæde, og også her er der tale om en af flamencoens mere glade og livlige genrer. Den har sin rod i den ældgamle havneby Cádiz, hvis danserinder allerede i romertiden var i høj kurs.

Tientos/tangos : Tientos/tangos er en af grundstenene i flamenco. Hvor tangos er livlig med et fremadstræbende 'drive', er storesøsteren tientos mere alvorlig og højtidelig. De sammenstilles ofte, sådan at den afsluttende tangos-del fungerer som 'alivio' - en forløsning af den spænding, der har hobet sig op i tientos-delen.

Bulerías : Bullir betyder koge, syde, beruse - og skal der være fest, skal det være bulerías. Med sit tempo og sin kompli- cerede rytme er det en levende, pulserende og medrivende stilart, nok den mest dynamiske indenfor flamencoen med masser af kraft og saft.

Farruca : En sej, maskulin stilart med kraftfuld tyngde og fremdrift vekslende mellem ekvilibristiske trinstykker og kontrolleret krop og mimik.

Garrotín : En stilart, der kan føre sine rødder tilbage til nordspansk folkemusik, som flamencoen har assimileret og gjort til sin egen. Det er en let og graciøs genre, der danses med en "sombrero cordobés", den traditionelle spanske hat.

Seguiríyas : Seguiríyas er en af de dybe stilarter med en alvorlig og melankolsk stemning. Rytmen er sej og tung, afvekslende med lyriske guitarpassager. Seguirýas danses ofte med en stok, hvis slag understreger rytmen og den dramatiske stemning, hvor temaerne er typisk er sorg, svigt, flugt og fortvivlelse.

Cantiñas : Cantiñas hører stilmæssigt til samme familie som alegrías og har samme karakteristiske lethed og charme.

Tarantos : Tarantos tilhører den gruppe, der kaldes Cantes del Levante eller Cantes de las minas, og stammer fra mine-områderne i det sydøstlige Spanien. Det er fra det barske liv i og omkring minerne, at genren henter sine temaer, der ikke overraskende kredser om ulykke, modgang, død - og selvfølgelig kærlighed.