Flamenco Vivo
Seguiríyas-familien
Af Susanne Sara Nyegaard
Seguiríyas (eller siguiríyas) er en andalusisk afledning af seguidillas og er en af de oprindelige og mest jondo (dybe) af flamencoens palos. Den er sandsynligvis opstået fra tonás-gruppen, og stammer som mange andre stilarter fra omkring midten af 1800-tallet. Kaldes også seguidilla gitana.
Seguiríyas inddeles ligesom andre stilarter i flere forskellige typer efter deres lokale tilhørsforhold eller med tilnavn efter deres ophavsmand. De lokale er: Seguiríyas de Triana, seguiríyas de Jerez og seguiríyas de Cádiz y los Puertos. De personlige varianter er f.eks. Seguiríyas del Fillo, seguiríyas de Paco de la Luz etc.
Teksterne er blandt de allerdybeste. Siguríyas er indbegrebet af sigøjner-blues! Billederne er stærke og "brænder" sig ind i sjælen i deres afspejling af menneskelivets lidelse, død, ulykkelig kærlighed, sorg, fortvivlelse og uafvendelig håbløshed. I sangens klageråb får al denne mistrøstighed og modgang sit forløsende, musikalske udtryk.
Rytmisk tæller seguiríyas i et 12-takts compás med betoninger på 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12.
Sangversets form består af fire linier, den 1., 2. og 4. med hver 6 stavelser og den 3. med 11 stavelser, inddelt i to forløb med hhv. 5 og 6 stavelser i hver.
Seguiríyas findes også i en kort form med kun tre linier, hvor 1. linie gentages eller der indledes med en linie, som ikke er en del af det egentlige vers. I denne form har 1. og 3. linie 6 stavelser og 2. linie 11 stavelser.
Med sine dybe temaer, mange tercios og forskellige nuancer er sangen overordentligt krævende og prøvestenen for enhver sanger. Musikalsk hører den ligesom soleá til flamencoens vigtigste stilarter og spilles por en medio (A) med både indføling og styrke.
Dansen er baile grande og udføres i et langsomt, dramatisk tempo med mange pauser med et højtideligt og dybfølt udtryk af de store følelser og den stærke smerte - i forlængelse af poesiens temaer og stemninger. Dansen rummer mulighed for både smukt arbejde med kroppen og armene, vekslende med mere kraftbetonede trinsekvenser. Seguiríyas kan danses af både mænd og kvinder og kræver såvel temperament som stor personlig indlevelses- og udtryksevne. Dansen blev oprindelig skabt af Vicente Escudero (1887-1980), og blev tidligere hyppigt danset med kastagnetter.
Seguiríaya de cambio synges som afslutning på en række andre vers i et sangforløb, og adskiller sig fra disse forgående ved sin musikalske modalitet
Cabales er en stilart af seguiríyas-familien, der ofte høres oftest som remate (afslutning) på seguiríyas og da spilles med ændret harmoni fra en frygisk mol-skala til en dur-skala
Martinetes er en sangstil af uvis oprindelse, formentlig en afledning af tonás, ligeledes med stemninger og temaer inden for det triste og håbløse. Almindeligvis anses den for at stamme fra smedjerne eller jernværkstederne og er derfor opkaldt efter den store smedehammer: martillo. Martinetes blev sunget a palo seco i smedjerne, og akkompagneres derfor ofte af hammerslag på en ambolt eller med stokkeslag i gulvet. Sangen er klagende, nærmest minimalistisk med kun én akkord, og den afsluttes ofte med et langt klageråb. Verset har 4 otte-stavelses verselinier med rim mellem 2. og 4. linie og udføres enten frirytmisk eller nu oftest i seguiríyas compás. Martinetes var oprindeligt uden dans, men er nu også navnet på en relativ nyskabelse med et compás svarende til seguríyas.
Serranas er en sangstil med temaer om livet i bjergene blandt serranos (bjergboere), d.v.s. hyrder, smuglere og landevejsrøvere. Verseformen er seguidilla'ens fire verse-linier med parvise rim, og som afslutning tilføjes en tercet på hhv. 5, 7 og 5 stavelser. Modsat seguiríyas-tekster er serranas glade, sangen er melodisk og krævende og trækker stemningsmæssigt mere mod livianas. Sangen akkompagneres por en medio i tonen A ligesom seguiríyas. Dansen er af ret ny dato og accentueres ligeledes som seguiríyas.
Livianas var tidligere en frirytmisk stilart af tonás-familien, som nu synges i seguiríyas compás. Den er formodentlig opstået i smedjerne i 1800-tallet ligesom seguiríyas, men modsat andre tonás, f.eks. martinetes, synges de nu med guitarakkompagnement. Sangen er let og teknisk mere bekvem end seguiríyas og minder stemningsmæssigt mere om serranas, skønt teksterne er anderledes. Versene er bygget op efter seguidillas-formen og består af 4 verselinier med rim på hver anden linie. Af og til afsluttes verset med en tercet på hhv. 5, 7 og 5 stavelser.
Playeras - af plañir: klage - er endnu en sangstil af seguiríyas-familien, tidligere en udbredt betegnelse for seguiríyas, da der formodentlig ikke har været nogen reel forskel på seguiríyas og playeras. Betegnelsen seguiríyas playeras understreger sangens klagende og lidende karakter og udtryk.
Seguirías
No quiero que se entere |
Jeg ønsker ikke hun skal vide, |
Comparito mío Cuco |
Cuco, min ellerbedste ven |
Si t'enteras que me ha muerto |
Hvis du hører at jeg er død, |
Me asomé a la muralla, |
Jeg gik helt op på muren, |
Ábrase la tierra |
Gid jorden må åbne sig |
No pegarle a mi pa're |
Slå ikke min far |
Dices que duermes sola. |
Du siger, du sover alene. |
Serranas
Yo crié en mi rebaño |
I min fåreflok passede |
No me jayo en la choza |
Jeg skal ikke bo I en hule, |
Cabales
Desde La Polverita |
Fra Polverita-gaden |
Compadrito mío Cuco |
Min kæreste ven, Cuco |
Dicen que no se siente |
Man siger, at man ikke |
Moritos a caballo |
Maurerne til hest |
Martinetes
Así, como está la fragua |
På samme måde som essen |
Con las fatiguitas de la muerte |
Med dødens knugen |
A la verita del yunque |
Når jeg står ved ambolten |
Livianas
Quita una pena otra pena |
En sorg aflløses af en ny sorg,
én smerte af en anden. |
Ventanas a la calle |
Vinduer ud mod gaden |
De canelita fina |
For min mørke skønhed |
Playeras
El carro de los muertos |
Ligvognen passerede |
La muerte llamo a voces |
Jeg kalder på døden, |
Cuando yo me muera, |
Når jeg engang dør |