Flamenco Vivo
Tangos-familien
Af Susanne Sara Nyegaard
Ordet tangos er måske en afledning af tañido: tone, klang, lyd fra instrument eller af verbet tangir: at spille et instrument. Det er primært en stilart fra Cádiz-egnen. Sigøjner-tangos betragtes som en 4. basis-genre og er måske en af de ældste. Compás er 4/4- rytme med betoning på 1 2 3 4, og er det musikalske udgangspunkt for flamencoens 2/4 og 4/4 musik. Verseformen består af 4 - sjældnere kun 3 - otte-stavelses verselinier.
Tangos er en af de palos, som rummer den største mangfoldighed og forskellighed. De forskellige typer adskiller sig indbyrdes ved deres modalitet/karakter, afhængigt af deres oprindelsessted: Cádiz, Jerez, Sevilla eller Málaga. Det kan være strukturelle eller fortolkningsmæssige forskelle; men fælles for alle er, at det er en udpræget dansabel stilart med markant, inciterende rytme og en både tung og fremadrettet energi.
Tangos-sangen alene er ofte ret rolig og højtidelig med en lettere/hurtigere alivio som afslutning. Guitar-akkompagnementet spilles por en medio med tonen A som udgangspunkt i frit greb. Dansen er en af de ældst registrerede danseformer i flamencoen og indbyder til både det graciøse, det improvisatoriske, mere stillestående positioner og markeringer vekslende med teknisk betonet trinarbejde og hurtige breaks. Der eksisterer flere teorier om oprindelsen, bl.a. i sydamerikansk og afro-amerikansk tradition; men såvel compás, fortolkning og tekstindhold er typisk for det andalusiske flamenco-udtryk og form.
Tangos canasteros er en betegnelse for nyere tangos-lignende former skabt af bl.a. sangerne Camarón de la Isla og Enrique Morente med udgangspunkt i de traditionelle tangos.
Tangos de Málaga (eller tangos de Piyayo) er en særlig type tangos opkaldt efter sangeren og guitaristen El Piyayo (1864-1940) fra Málaga. De kendetegnes ved deres lidt "seje" rytme, langsomme tempo og musikalske modalitet.
Tientos - "tangoens storesøster" - betyder egentlig stille, rolig eller langsom og betegner oprindeligt et kort orgelpreludium spillet mellem messens enkelte elementer. Senere er det overført til guitaren som en slags indledning til et efterfølgende musikforløb. I starten af 1900-tallet udvikledes tientos som en selvstændig stilart af tangos-familien, men langsommere og med en mere højtidelig stemning. I Cádiz kaldtes den tangos tientos, senere brugtes kun den karakteriserende adjektiv-betegnelse tientos. Compas er en "tilbageholdt", nærmest tøvende 4/4 takt med betoningerne på 1 2 og 3 4. Verset består af 3 eller 4 otte-stavelses verselinier, ofte efterfulgt af et "omkvæd" med et tilsvarende metrum. Musikken spilles enten por arriba eller por en medio. Såvel sangen som dansen er stemnings- og følelsesladet med jondo karakter af soleá og afsluttes i reglen med en alivio por tangos. Dansen er formodentlig skabt af danseren Joaquín el Feo og er højtidelig med fine, dramatiske nuancer og markeringer. Tientos kaldes også tangos lentos.
Tangos de Granada. - Med tangoens udbredelse midt i 1800-tallet under betegnelsen "americanos" skabtes særlige versioner blandt sigøjnerne på Sacromonte: tangos de la flor (eller tangos de los merengazos - marengskys) og tangos del camino. En del af disse er gået tabt, andre eksisterer som "museumsgenstande", mens nogle få stadig lever i den specielle sigøjner-tradition fra regionen.
Tangos de la flor er en hurtig, livlig og humoristisk version med mange frækkeundertoner af stilarten.Verset består i reglen af 6 ottestavelses, gentagne verselinjer med metrik og rim AABCBC. Dog ses også både syv- eller nistavelses verselinjer. - Guitarakkompagnementet er meget rytmisk betonet og spilles i dur, hvilket understreger oprindelsen uden for den egentlige flamenco-tradition med karaktertræk fra den folkelige tanguillos-tradition fra Cadiz.
Tangos del camino er en meget rytmisk, men langsommere sang- og dansevariation af tangos de Granada, opkaldt efter vejen op til sigøjnerbydelen Sacromonte, hvor de særlige udgaver af tangos udvikledes
og fik deres specielle karakter og form med vanskelige koreografiske indslag i den gruppeprægede dans. Sangene veksler ofte mellem en enkelt sanger og et kor med festlige temaer om alt fra hverdagssituationer til hyldest af byen Granada og naturligvis kærlighed - gerne med tvetydige tekster med frække undertoner.
Længere oppe ligger Cerro. Også her synger man særlige tangos-typer, der er festlige som dem fra camino'en, men også har deres specielle temaer - og om muligt er endnu frækkere og endnu mere direkte.
Tanguillos betyder egentlig små tangos. Den kendteste type er den festlige slags fra Cádiz, hvor den i høj grad er levende og meget populær og har spredt sig til andre egne af Andalusien.
Tanguillos er oprindelig en folkelig stilart fra karnevalstraditionen, hvor sangenes indhold i vore dage afspejler aktuelle begivenheder eller fortæller om nye fænomener, naboerne, tøffelheltene og deres halstarrige koner, kändisser, politikere og andre på godt og ondt - altid med et lunt glimt i øjet.
Tanguillo'ens polyrytmiske compás er ikke ligetil. Her smelter flere takter og metriske former sammen og bygger på de tre former 6/8, 3/4 og 2/4 - som tilsammen giver en umiddelbart enkel opfattelse af rytmen. Betoningerne i den traditionelle tanguillo er nærmest galop-agtig, d.v.s. i en synkoperet fornemmelse med trioler på en 2/4-rytme.
Tanguillos er flamenkiseret i en 4/4 udgave, der ligger op ad tangos, men i en mere livfuld og hurtig rytme og form. Sangen har variable verseformer efterfulgt af et ligeledes polymetrisk omkvæd. Teksterne er humoristiske, satiriske eller ironiske, altid festlige og sjove.
Dansen er percussiv med rytmefaste bevægelser og trin, kombineret med mange markeringer med krop og arme. I den folkelige version danses tanguillos altid som pardans med op til fire par, mens den flamenkiserede udgave danses solistisk med forskellige breaks og gentagne trinsekvenser, som vi kender dem fra alegría'ens escobillas.
Tanguillo'ens musik spilles por arriba eller por medio med en blanding af rytmisk punch-lines og melodiske finurligheder, som understreger den legende og glade stemning. I den folkelige udgave akkompagneres tanguillos af guitarer, bandurrias og laúd.
Dét, vi i dag kalder tanguillos, svarer til tangos de Cádiz, der hvert år synges af karnevalsgrupperne. Fra midten af 1940'erne begyndte man at bruge udtrykket med henvisning til disse karnevalskor for at skelne dem fra tangos flamencos, og betegnelsen stammer oprindeligt fra de komponister, som skrev musikken til de mere folkloristiske karnevalssange. De første "primitive" tangos blev udført i et 6/8-dels compás, som har været mere beslægtet med det, vi nu kender som tanguillos de Cádiz med de forskellige varianter af tangos flamencos.I slutningen af det 19. århundrede fandt yngre kunstnere en ny måde at performe tanguillos på med en ny polyrytmisk struktur - primært en "blanding" mellem 6/8- og 2/4.
Sangen rummer et væld af tekstmuligheder med humoristisk og ofte "kritisk indhold, og i princippet kan alle typer af vers "omskrives" til tanguillos på samme måde, som alt med snilde, fantasi og rytmisk forståelse kan omskrives til bulerías.
Tangos de Cádiz og
tangos de Jerez
Aunque dé gritos la noche |
Skønt natten klager, |
Nunca te burles, mal hombre, |
Hold aldrig for nar, du grumme mand, |
No te arrimes a los zarzales, |
Kom ikke for tæt på brombærrene, |
En esta tabacalera, |
Her i denne cigarfabrik, |
No te metas con Adela, |
Læg dig ikke ud med Adela, |
Pa' que te sirve tener |
Hvad nytter det dig |
Triana, Triana, |
Trina, Triana, |
Quiero vivir en Grana' |
Jeg vil bo i Granada |
Cuando me recoga Dios, |
Den dag Gud henter mig, |
Triana, Sevilla, |
Triana, Sevilla, |
Mí ma're mi dijó a mi |
Min mor sagde til mig, |
Que te he querío |
Jeg kan ikke benægte, |
Por verte dinero daba |
Jeg ville gi' en formue for et glimt af dig, |
A ti Dios te va mandar un castigo |
Gud vil gi' dig en grum straf, |
No digas que duermas sola, |
Sig ikke at du sover alene, |
Tu marío no está aqui, |
Din mand er ikke her, |
Yo pasé por tu casa un día, |
Jeg passerede dit hus en dag, |
Estaba la noche oscura |
Natten var så mørk |
Dolores, Dolores |
Dolores, Dolores, |
Tientos
Pobrecita de mi ma're |
Min stakkels lille mor |
Un puñal de doble filo |
En kvindes kærlighed |
Me voy camino del monte |
Jeg går op i bjergene |
Un toro bravo en su muerte |
Du skal udgyde mere blod |
Tientos gitanos
Y en la soleá de mis noches sin luna |
I mine måneløse ensomme aftener |
Me tengo que buscar la vida |
Jeg må kæmpe for livet |
Y este dolor que me envuelve |
Og den smerte som omspænder mig, |
Tangos de Málaga
Quisiera volverme pulga |
Blot jeg kunne forvandle mig til en loppe |
Ahí viene mi soleá |
Der vandrer min længsel |
No empleis la violencia, |
Lad være med at bruge vold, |
Que ganas tengo que llegue |
Jeg glæder mig rigtigt til |
Tangos de Granada
Chiquilla, vámonos ya, |
Min pige, lad os nu komme afsted, |
Que tiene mi suegra un perol |
Min svigermor har en kasserolle |
¡Ay! si los besos que te he da'o |
Ak, hvis alle de kys, jeg gav dig, |
Si vas a la fuente a por agua |
Hvis du går til kilden efter vand, |
Chavalilla, tú estas loca, |
Pigebarn, du er tosset, |
Chiquilla, ¡como te has puesto! |
Pigebarn, det er galt fat med dig, |
Allí arribita en la montaña |
Deroppe i bjergene |
¡Ay! desde que se fue mi Pepe |
Ak, siden min Pepe rejste |
La noche que me casé |
På min egen bryllupsnat |
Todas las mujeren tienen |
I maven har alle kvinder |
Tanguillos de Cádiz
Aquellos duros antiguos |
En masse gamle guldmønter |
Og en anden historie - om Havana og Cadiz:
El compadre Manuel Tablones Como estaban desmayaditos |
Min gode ven Manuel Tablones Da de var ganske modløse |