Flamenco Vivo

Cantes a palo seco

Af Susanne Sara Nyegaard

 

A palo seco betyder egentlig "med rebede sejl", d.v.s. uden nogen form for "hjælpemiddel" - altså sang uden guitarledsagelse (a capella), evt. akkompagneret rytmisk af klap, knoernes slag i en bordplade, tramp med foden eller stokkeslag i gulvet. - Gruppen af tonás har sit udspring i de såkaldte romances, fortællende sange / ballader, der antages at være et af de første, primitive flamenco-udtryk.
Los cantes a palo seco er nok de stærkeste, sejeste og sorteste sange i flamencoens univers. De udspringer af det allerdybeste og mest pinefulde sted, hvor hverken sindet eller kroppen længere kan rumme smerten. Ud må den - i noget, der er meget tæt på et skrig, men som alligevel udfolder sig, så enhver der har ører at høre med og hjerte at føle med, bliver grebet.
Til stilarterne uden akkompagnement hører tonás, martinetes, carceleras, deblas og saetas samt i et vist omfang nanas, hvis man medregner disse specielle vuggesange til flamenco-repertoiret.

 

Tonás:
Tonás er andalusisk for tonadas (sange/viser) og tilhører kerne-stilarterne fra "den primitive periode" - de ældste og basale grupper af flamencoens mange stilarter. På den baggrund findes der ikke kun én specifik form for tonás, men derimod flere forskellige, hvoraf en del af de ældste er glemt og gået tabt i løbet af historiens gang.
De omtales af forfatteren Serafín Estébanez Calderón i hans værk "Escenas andaluzas" ca. 1840. Deres åndelige og tekstmæssige temaer er sigøjnerne som det forfulgte folk, der lider under livets grumhed og specielt fængslets pinsler.
Tonás opdeles traditionelt i tre typer: tonás grabdes, tonás chicas og tonas-livianas
Verset består af 4 otte-stavelses verselinjer med rim mellem 2. og 4 linje.

Ya nadie tiene fatigas
Que todas las tengo yo
Que tengo una loza negra
Dentro de mi corazón

Ingen har længere smerte
For jeg bærer alverdens ve
Jeg har i mit dybeste hjerte
Så sort og tung en sten

Yo soy geray en el vestir
Soy caló de nacimiento
Yo no quiero ser geray
Con ser caló estoy contento

Jeg klæder mig som en kastillaner
Men er dog af fødsel sigøjner
Jeg vil ikke være kastillaner
Og er tilfreds med at være sigøjner

Los geres por la esquina
Con velones y farol
En voz alta se decían
Mararlo, que es calorro

De hvide herrer på gadehjørnet
Med olielamper og lygter
Med høje stemmer sagde de:
Dræb ham, for han er sigøjner

En typisk afslutning på tonás-vers er dette nærmest besværgende anråb:

Y si no es verdad
Que Dios me mande
Un castigo muy malo
Si me lo quiere a mí mandar

Og hvis dette ikke er sandt
Måtte Gud da give mig
En streng og voldsom straf
Hvis han ellers vil straffe mig

 

Martinetes
Martinetes er en sangstil af uvis oprindelse, formentlig en afledning af de ældste tonás med stemninger og temaer inden for det trøstesløse og håbløse.
De anses almindeligvis for at stamme fra smedjerne eller jernværkstederne og er opkaldt efter den store smedehammer: martillo. De blev sunget a palo seco i smedjerne, og akkompagneres derfor nu ofte af hammerslag for at bibeholde illusionen om smedearbejdet.
Sangen er klagende, nærmest minimalistisk med kun én akkord, og den afsluttes hyppigt med et langt klageråb. Verset har 4 otte-stavelses verselinjer med rim mellem 2. og 4. linje og synges enten frirytmisk eller - nu oftest - i seguiríyas compás. Oprindeligt var martinetes uden dans, men er nu også navn på en relativ ny-skabelse i danserepertoiret med et compás svarende til seguríyas. Dansen udføres hyppigt med en stok som rekvisit / rytmeinstrument.

Los carbones de la fragua
Dicen a mi corazón
Lo que más duele en el mundo
Es quemarse de pasión

Kullene i smedjen
Fortæller til mit hjerte:
Det smerteligste i denne verden
Er at fortæres i lidenskabens flammer

En el barrio de Triana
Ya no hay pluma ni tintero
Pa' escribirle yo a mi madre
Que hace tres años que no la veo

I Triana-kvarteret er der
Jo hverken pen eller blæk
Så jeg kan skrive til min mor
Som jeg ikke har set i tre år

 

Carceleras
Af cárcel: fængsel. Carceleras er en skæbnetung stilart med temaer fra livet i fængslerne og fangernes hårde tvangsarbejde.

La cárcel tengo por cama
Ladrillos por cabezera
Por comida tengo grillos
Por descanso una cadena

Et fængsel er mit leje
Mursten er min hovedstøtte
Som mad har jeg fårekylllinger
Som lindring kun en lænke

En la reja de mi celda
Lloraba yo mi dolor
Y era tanto mi llanto
Que el lagrimal se secó

Mod cellens hårde gitter
Udgød jeg smertens tårer
Og så voldsom var min klage
At min tårestrøm tørrede ud

Conocí a un hombre de bien
Tan cabal como un reloj
Y por cosas del querer
En un presiodio murió

Jeg kendte en mand så fin
Så trofast som urets gang
Men af kærligheds kvaler
Døde han i fængslet

Nos llevan en conducción
Hicimos una gran parada
A to'itos les dieron agua
Y a mí no me dieron nada

Da de førte os bort
Gjorde vi et større holdt
Alle andre gav de vand
Men mig gav de intet

La pobrecita de mi madre
A don Antonio hablo
Pa' que me quiten los grillos
Me echen al patio mayor

Min stakkels lille mor
Gik til don Antonio og bad for mig
For at befri mig fra alt krybet
Så smed de mig ud i den store gård

Veinticinco calabozos
Tiene la cárcel de Utrera
Veinticuatro he recorrido
El más oscuro me queda

Femogtyve celler
Har Utreras fængsel
Jeg har siddet i de fireogtyve
Den mørkeste har jeg tilbage

Ya van tres días que no como
Más que lagrimas y pan
Estos son los alimentos
Que mis carceleros me dan

I tre dage har jeg kun fået
Tårer og bart brød
Det er den eneste kost
Mine fangevogtere giver mig

Me sacaron del calabozo
Me metieron en otro más malo
Donde no podía ni verme
Los deditos de las manos

De tog mig ud af cellen
Og smed mig i én, der var værre
Hvor jeg end ikke kunne se
Fingrene på mine hænder

Maldita sea la carcel
Sepultura de hombres vivos
Donde se amason los guapos
Y se pierde los amigos

Forbandet være fængslet
De levendes grav
Hvor de skønne tæmmes
Og vennerne går bort

 

Deblas
Deblas er tonás med religøse temaer og den særlige afslutning "deblica baré", sigøjner-sprog for "store gudinde". Oprindelsen er uklar og understreger mystikken omkring sigøjnerne. Nogle flamencologer mener dog, at denne mystik er ubegrundet, og at begrebet ganske enkelt er opstået som en andalusisk sammensmeltning af tonás de Blas Barea, en sanger fra Triana i slutningen af 1700-tallet / starten af 1800-tallet. Sangen består af vers med 4 verselinjer. Debla er med sine mange melismer én af toná-gruppens mest ornamenterede stilarter

Si por instancia del tiempo
Yo pisara tus umbrales
Y en la mitad del camino
Se abra la tierra y me trague
Deblica barea

Hvis jeg i et øjebliksindskydelse
Kom til at betræde din dørtærskel
Og var halvvejs på vej ind
Må jorden åbne sig og opsluge mig
Store gudinde

En el barrio de Triana
Se escuchaba en alta voz
Pena de la vida tiene
To' aquel que sea caló
Deblica barea

I Triana-kvarteret
Hørtes en høj røst
Livssmerte har enhver
Der er sigøjner
Store gudinde

Comparito de mi alma
Dígale usted a mi mujer
Que vaya a pedir limosna
Le dé pan a mi chorré
Deblica barea

Du min allerbedste ven
Sig til min kone at hun skal
Gå ud på gaden og tigge
For at give den lille mad
Store gudinde

 

Saetas
Sange / hymner med religiøst tema af tonás-genren, en flamenkiseret version af en traditionel sangstil. På grund af indholdet kaldes de også "flamenco'ens bøn". Den oprindelige hymnes formål er at opmuntre til fromhed og gudsfrygt og synges i erindring om Jesu tunge vandring til Golgatha. Det var allerede kapuchiner-munkene, der i 1600-tallet omtalte denne sangtype som saetas - sange der blev sunget under påskens bodsvandringer. Saetas synges som en slags hengivenhedserklæring, når de store opsatser med religiøse optrin fra Jesu liv og død passerer forbi i gaderne under påskeugens processioner. Omkring hundrede år efter sang franciskaner-munkene på deres missionsarbejde vers og sange, som folket begyndte at omtale som jaculatorias eller saetas penetrantes.
Flamenco-mæssigt har de oprindelse i begyndelsen af 1900-tallet.
Verset består af 4 eller 5 verselinjer, der oftest fortolkes i seguiríyas compás, evt. i en flydende frirytmisk vesion. Traditionelt fortolkes saetas a palo seco under processionerne, der ledsages af marchmusik til tonerne af trompeter og trommer. Teksterne handler hyppigst om Jesu lidelse, korsfæstelse, død og genopstandelse og den hengivne tro på ham som menneskets nådige frelser. Teksterne rummer også hyldest til Jomfru María som Jesu moder.

¿Cual de vosotros discípulos
Morirá por mí mañana?
El uno a otro se miran
Y ninguno contestaba

Hvem af jer disciple
vil dø for mig i morgen?
De så på hverandre
og ingen svarede

yo soy como aquel buen viejo
Que los moros cautivaron
Por muchos martirios que le dieron
Nunca olvida su rosario

Jeg er ligesom ham den gamle
Som maurerne tog til fange
Med det martyrium han led
Glemmer han aldrig sin rosenkrans

En el patio de Caifás
Cantó el gallo y dijó Pedro:
¡Yo no conosco a este hombre
Ni fue nunca mi maestro!

I Kaifas gårdhave
Galede hanen, og Peter sagde:
Jeg kender ikke denne mand,
Og aldrig har han været min herre

Al son de las roncas trompetas
Los tambores destemplados
Y a la voz de un pregonero
El sol claro se ha eclipsado
Por la muerte del Nazareno

Til trompeternes smældende toner
Trommernes rå dundren
Og en gadesælgers råben
Formørkedes den lysende sol
Da Jesus af Nazareths døde

Pilatos por no perder
El destino que tenía
Firmó sentencia cruel
Sobre el divino Mesías
Y lavó sus manos después.

For ikke helt at miste
Den position han besad
Underskrev Pilatus den grumme dom
Over den guddommelige Messias
Og vaskede derpå sine hænder

Cristo de gracia, te pido
Que vuelvas las cara atrás
A los ciegos les de vista
Y a los presos libertad

Nådige Kristus, jeg be'r dig
At du vil vende dit åsyn omkring
For at gengive de blinde synet
Og fangerne deres frihed

Es María más bonita
Que la azusena en el campo
Que la rosa en el rosal
Y la nieve en el barranco.

Jomfru Mará er dog skønnere
End liljen dér på marken
End rosenbedets rose
Og bjergslugternes snedække.

Eres morena y sevillana
De la Macarena tú eres
La flor en el cielo eres, soberana
Tú eres la madre de Dios
Estrella de la mañana

Du er mørk og fra Sevilla
Fra Macarena er du
Du er blomsten i himmerige, højvelbårne
Du er selveste Guds moder
Morgengryets stjerneskær

 

Nanas
Egentlig er nanas vuggesange, der skal få spædbarnet til at falde til ro og sove. I flamencoen betegner det sange med forskellige former og udtryk, som tilpasses vuggens gyngende bevægelser frem og tilbage, karakteriseret ved deres indtrængende og sørgmodige undertone, som i vore øren ikke er speciel spædbørnsvenlig. Verset består oftest af 4 verselinjer, hvor 1. og 3. linje er syv-stavelses og 2. og 4. linje fem-stavelses. Skønt nanas ikke tilhører den egentlige flamenco, regnes den blandt de folkelige, flamenkiserede stilarter af andalusisk oprindelse.

Mi niña chiquita
Se va a dormir
Y le guarda su sueño
Un serafín

Min lille pige
Skal snart gå til sengs
Over hendes søvn våger
En lille Guds engel

Este niño bonito
No tiene cuna
Su pa're es carpintero
Y le hará una

Denne smukke dreng
Har slet ingen vugge
Hans far er tømrer
Og vil lave ham én

Duérmete, niño mío
Que viene el coco
Se lleva a los niños
Que duermen poco

Sov nu, mit kære barn
Ellers kommer bussemanden
Og tager alle de små børn
Som slet ikke vil sove

Ea, ea, la ea
Hija mia de mi alma
Y también del almita mía
Que si te cogiera yo a ti en España
Que yo a ti te cristianaría
Y por nombre te pusiera
Que Anita de Alejandría
Que así se llamaba tu madre
Y una tita que a ti te mecía

Lul, lul, lul
Sov, du mit hjertes lille pige
Og min lille sjæls pigebarn
Hvis jeg kunne tage dig med til Spanien
Ville jeg kristne dig
Og give dig navnet
Anita fra Alexandria
For sådan hed din mor
Og tanten der vuggede dig

Nana, nanita, nana
Duérmete lucerito
De la mañana

Sov mit barn, lul, lul
Sov min lille stjerne
Du lille morgenstjerne

Nana, nanita, ea
Que el niño tiene sueño
Bendito sea
Este niño chico
Se quiere dormir
El picaro sueño
No quiere venir

Sov du lille, lul, lul
Den lille er jo søvnig
Velsignet være du, mit barn.
Denne lille dreng
Vil så gerne sove
Men Ole lukøje, den filur
Vil slet ikke komme

 

Tilbage til startside